Vista Food er specialiseret indenfor handel med kødprodukter, og har mange års erfaring inden B2B markedet. Deres forretning er det professionelle bindeled mellem producenter, industrielle kunder, distributører, detail- og food-service virksomheder, særligt i Europa men også i andre dele af verden.
”Når en virksomhed vokser, får man typisk et andet behov for systemer og daglig deling af data. Vi har med SAP Business One, fået et effektivt ERP-system, som hjælper os i det daglige og som giver os et super godt overblik. Særligt funktionen med sammenkobling mellem indkøb og salg, og ikke mindst muligheden for at uploade bilag, er genialt i forhold til vores arbejde. Vi har løbende haft en god og tæt dialog med RCS IT, og de gør ikke tingene mere kompliceret end de er.”
Vista Food ApS begyndte i 2019 deres samarbejde med RCS IT. Vista Food har fået SAP Business One med enkelte tilpasninger. De har fået en lettere tilgang til data på salg, indkøb, regnskab samt lagerstyring af batch nr. og sporbarhed samt elektronisk dokumenthåndtering.
Med denne løsning har Vista Food fået et mere overskueligt ERP-system, så de nu lettere har adgang til fælles data, og det skaber et bedre overblik over forretningen. De har nu en integreret regnskabsfunktion, og samtidig er deres lagerstyring og regnskabsoplysninger 100% synkroniseret hele tiden. Arbejdsprocesser er blevet automatiseret, og med den fælles platform, får alle tilgang til opdaterede data. Med SAP Business One har de fået et integreret system, som gør at Vista Food er blevet mere effektiv, og har nu mere tid til at fokusere på udvikling af deres forretning.