HALLER VINE

Haller Vine er en vingrossist, der i mere end 20 år har importeret slotsaftappede vine fra hele verden. Deres mål er at levere vine fra de førende vinlande og distrikter, men også at finde nye spændende vine fra mindre kendte områder. Haller Vine importerer vine fra både store og små producenter. For dem er det vigtigste at finde den rigtige vin til den rigtige pris. Deres primære kundegrupper er vinhandlere, specialbutikker og dagligvarebutikker.

Birgitte Christensen fra Haller Vine fortæller:

”Vi har fået et effektivt system, så vi nu bruger mindre tid på administrative opgaver. Vi forklarede RCS IT hvad vi ville have og det har vi fået. Skiftet er gået let og gnidningsfrit.” Fokus på pris og kvalitet.

Haller Vine begyndte i 2014 deres samarbejde med RCS IT. Haller Vine har fået SAP Business One med enkelte tilpasninger. De har fået et automatisk prisliste katalog og afgifts modul, der tager højde for spiritus afgifter, moms osv.

Med denne løsning har Haller Vine fået forbedret deres lagersystem, så de nu har et bedre overblik over deres lagerbeholdning. De har nu en integreret regnskabsfunktion, så deres lagerstyring og regnskabsoplysninger er synkroniseret. Deres priser i prisliste kataloget bliver automatisk opdateret, til de forskellige kundegrupper, når priser ændres i SAP Business One. Det integrerede system gør at Haller Vine er blevet mere effektive, og har nu mere tid til at fokusere på deres kernekompetencer.